KONCEPTET
Komma gør det let for dig at sælge dit brugte guld fra garderobens gemmer. Der skal ikke så meget til – du booker din reol, prissætter på vores online portal, sætter manillamærker på dit tøj, dine sko og accessories, tager det med i butikken og fylder det i din reol. Herefter kan du fortsætte videre og gøre alle de ting du plejer, uden at skulle bruge tid på salget, for det gør vi for dig. Vi udbetaler automatisk det du tjener fra din reol hver måned.
Hvis du derimod stadig synes at det er for stort et arbejde at gøre ovenstående eller du måske ikke har ting til at fylde en hel reol, tilbyder komma også ”all in”. Det betyder, at det eneste du skal gøre, er at komme i butikken med dine varer. Vi udvælger de ting vi kan sælge. Herefter står vi for alt lige fra at prissætte, til at hænge det på bøjler og sørge for at det altid ser indbydende og lækkert ud til butikkens gæster. Vær opmærksom på, at det kun er udvalgte mærker vi tager ind til “all-in” og da vi kun har begrænset plads til det i butikken, tager vi kun få varer pr. person.
De gældende priser og regler for leje kan du se her.
BUTIKKEN
Komma befinder sig i et smukt, gammelt hus i Studsgade. Butikken er primært indrettet med genbrugsfund – i skønne omgivelser, som giver stedet en varm og hyggelig atmosfære, der matcher tidens udtryk. De gamle vinduespartier bader butikken i lys og er ideel til udstilling af de styles vi har i butikken.
Komma har knap 50 reoler som alle er ens – en enkel, hvid reol med 2 bøjlestænger, 2 hylder og 4 kroge, som kan flyttes rundt i reolen alt efter hvad der passer til dit behov. Designet er enkelt, for at gøre plads til det der betyder noget, nemlig dine ting.
Når du kommer på besøg i komma er der god tid til at kigge på alle reolerne, prøve tøj og sko på. Vi står altid klar med hjælp, råd og ideer til styling eller bare en lille snak. Butikken har også et lille vinduesparti med siddeplads, hvor man er velkommen til at tage et lille hvil, inden turen går videre i de små gader.
Vi glæder os til at se dig i komma